|
Der findes mange
måder at blånere stål på. Men en simpel opdeling kan gøres ved
at dele dem op i ”Koge blånering” og ”Stryge blånering”.
Fælles
for disse to typer blånering er dog, at forarbejdet skal være i
orden før resultatet bliver det. Forarbejdet består i at
slibe alle hakker, mærker og rustar væk uden beskadige
graveringer eller slibe for hårdt på kanter. Desvære ser man alt
for tit, at der bliver sparet på dette forarbejde - noget der kan
gøre næsten uoprettelig skade på et fint våben. Bliver en
gravering f.eks. slebet for hårdt ned kræver det en extremt
dygtig gravør for at rette op på sådanne skader. Slibningen og
poleringen er også afgørende for blåneringens evne til at
modvirke rustangreb senere. En helt plan overflade skyr vand
bedre end en ru overflade. Derfor bør man altid efterpolere
emner der skal blåneres. Specielt hvis der er tale om
kogeblånering.
Kogeblånering
Kogeblånering
er den type blånering man typisk ser på rifler og håndvåben.
En sådan
blånering, giver ikke den samme rustbeskyttelse som en strygeblånering.
Til gengæld er den mere skånsom ved stålet. Frem
for alt er den billig, fordi den kan udføres i en proces.
Basalt set
foregår en kogeblånering ved, at det slebne og polerede emne
bliver affedet. Herefter nedsænkes emnet i et bad af blånerings-salt, som er
varmet op til ca 140 grader. Her ligger det i 5 til 20 min alt
efter salt- og ståltype. Efter badet bliver det vasket af for salt, for
til sidst at blive smurt ind i olie.
Resultatet er
en meget tynd sort/blå indfarvning af overfladen på stålet.
Blånering er ikke noget der kommer oven på stålet, men en
farvning af de yderste molekyler i stålet. Farver kan svinge alt
efter ståltype, det er f.eks. ikke ualmindeligt at hærdede emner
bliver rødlige.
Man må aldrig
kogeblånere løb der er tinlodede, da blånerings salten æder
tinen.
Strygeblånering
Den anden form
for blånering, er strygeblånering. En strygeblånering foregår
ved at det slebne emne bliver affedet for derefter at få
påsmurt en væske, der får det til at ruste. Man lader emnet ruste
i typisk 12 timer, for der efter at børste overflade rusten af.
Denne proces gentages op til 10 – 12 gange. Indtil man har en
helt sort oxidhinde på hele emnet.
En stryge
blånering er meget stærkere, og mere rustbeskyttende end en
koge blånering, fordi oxidlaget er hårdt i sig selv. Den kan
være så hård at man er nød til at glasblæse overfladen inden man
sliber den, simpelthen fordi man ellers ikke kan slibe igennem
oxidlaget.
Brunering
Brunering er i
folkemunde betegnelsen for blånering. Dette skyldes af man i
”gamle” dage typisk brugte håndsmede eller ”damask” løb til
haglvåben. For at fremhæve mønsteret i et smukt sæt damaskløb
brunerede man det.
Processen er
den samme som ved strygeblånering, men væsken er en lidt anden.
Nogen efterbehandlede også damaskløb med blåtræs-opløsning og
andre bejdsene væsker. Jeg tilbyder i dag genbrunering i gammel
stil på damaskløb. |
