|
 Mossberg er i Danmark relativt ukendt, men kommer man over den store andedam til USA findes der ikke en jæger med respekt for sig selv, som hvis ikke ejer, så har ejet et våben fra Mossberg. Her er Mossberg nemlig kendt for kvalitet til små penge. En almindelig misforståelse er, at Mossberg stammer fra Sverige. Dette skyldes uden tvivl Mossbergs logo, der er kraftigt inspireret af det svenske flag, ikke noget en amerikaner lægge mærke til, men her er vi vandt til at forbinde flaget med vores skandinaviske broderland. Logoet er i øvrigt blevet til fordi Oscar Frederick Mossberg ønsker at vise, at han ikke har glemt sine Svenske rødder. Mossberg 100 ATR   Mossberg 100 ATR (All Terrrain Rifle) er en traditionel Amerikansk riffel uden så mange dikkedarer, simpelt opbygget med fornuftige tolerancer, god finish, og en stor indbygget sikkerhed. Alt sammen med Mossbergs gamle motto for øje. ” More gun for the Money ” Modellen kan fås med både træ og syltet skæfte. Begge skæfter er i en rigtig pæn udførelse. Træskæftet imponere faktisk de fleste kendere pga. den flotte udførte netskæring. Begge typer skæfter er forsynet med gummi bagkapper. Aftrækket er direkte og 100% amerikansk, hvilket vil sige, at det står meget kontant. Ofrer man 5-600 kr. på en tuning får man et perfekt aftræk der kan måle sig med selv de dyreste europæiske riflers. Låsegangen er imponerende god og kan uden problemer måle sig med både Sako og Sauer. Alt i alt er dette ” More gun for the money”. Her er alt hvad man kan ønske sig til en utroligt lav pris, og i en kvalitet som sikrer flere generationers god brug. Specifikationer: Aftræk: Direkte Løb længde: 55 cm Total Længde: 106 cm Kaliber: 308 Win. / 30.06 Vægt: 3.4 kg. Magasin kapacitet: 4+1 Pris: 4498 Kr. |