|
Mange geværer har gennem tiden fået
en hård medfart pga. for korte kamre. Det skyldes, at man
tidligere brugte rullelukke med slutskive. Det var en god måde
at lukke paphylstre på, og dette har man gjort lige siden
pinfire tiden. Desværre gav denne form for lukning ikke så
tilstrækkelig fordæmning (modstand), at nitrokrudtet brændte
rent. Man gjorde så kamrene trangere for at opnå den ønskede
effekt, og man fik den rene forbrænding.
I dag bruger vi en bedre og mere
moderne måde af lukke vores patroner på, nemlig stjernelukning.
Det er en praktisk måde at få en både stærk og tæt lukning på,
og så yder den også den fornødne fordæmning, der kræves for at
få en ren forbrænding fra moderne nitrokrudt.
Når man bruger moderne patroner i
gamle kamre, opstår problemet, fordi man så har en patron, ladet
med moderne nitrokrudt, der er stjernelukket i et gammeldags
kammer, der har en indbygget fordæmning. En sådan kombination
kan give tryk, der er 3 - 4 gange større end det tryk, patronen
er opgivet til at generere. Der skal ikke meget fantasi til at
forstille sig, at det ikke er noget geværet har godt af!
Blandt de skader, der ses er
knækkede lukkeknaster, knækkede hovedbolte, revnede baskyler,
knækkede skæfter, og i det hele taget øget slid på våbnene. Dog
skal siges, at det er meget få sprængninger, der kan spores
tilbage til for korte kamre. Siden vi i Danmark gik over til
stjernelukning og nu gradvis går over til kraftigere ladede
stålhaglspatroner har problemet været aktuelt og er blevet mere
og mere udtalt.
En stålhaglstest bør aldrig kun
bestå af prøvemærkeaflæsning, for er kamrene ikke er i orden,
vil en tryktest være uden relevans. Er våbnet i forsvarlig
stand, kan et haggevær med 800 kg nitrotest være fuldt ud lige
så egnet til stålhagl, som et med 1200 kg nitrotest.
Regulering af kamre, foregår hos
mig, kun med rivaler fra Triebel der overholder moderne
CIP-standarder.
Det kan aldrig skade et våben at får
reguleret kamrene til moderne standard.
|
