|
Ønsker man at få
åbnet sit gevær så den spreder mere, eller vil man bruge
stålhagl, lader dette sig gøre, hvis der tale om et gevær som ikke
har hårdforchromede løb. Opgaven består i at fjerne
tilstrækkelig materiale så man opnår den trangboring man ønsker.
At fuldstændig fjerne trangboringen, såkaldt cylinderboring, kan
ikke anbefales, læs evt. afsnittet "Cylinderboring"
Har man et gevær som er hårdforchromet, er
operationen lidt mere kompliceret. Så skal chromen nemlig først
fjernes, dette gøres bedst elektrolytisk. Det skal på det
kraftigste frarådes at lade en godtroende person forsøge at
skære i ens trangboring uden at fjerne chromen først. Forsøges
dette er der stor chance for at værktøjet kun skærer i den ene
side og glider oven på chrommen på den anden side. Det giver det
resultat at man får en oval trangboring, og disse giver bestemt
ikke gode skudbilleder.
Cylinderboring
(et stort NO NO)
Da stålhagl gjorde deres indtog, var mange
i tvivl om, hvordan man skulle forholde sig. Der var tvivl om det
højere tryk som stålhagl generere og mange kasserede desværre deres fine
gamle våben på den konto. Andre diskuterede trangborings
problematikken. Da der ikke rigtig var nogen viden tilgængelig
om hvordan man skulle forholde sig, blev resultatet mange steder
at folk ganske enkelt savede trangboringen væk, på deres
jagtvåben. Det var en meget dårlig ide, da man så fik ekstremt
ringe skudbilleder med de fleste typer ammunition. Dette skyldes
at alle stålhagls patroner er ladet med en haglskål som
omslutter haglene for at skåne løbene imod de hårde hagl.
Problemet er at for at denne haglskål, skal slippe haglene
ordentligt skal den have det tryk, som bare en lille smule
trangboring giver den. Det er muligt at
lodde nye trangboringer i sådanne mishandlede geværer, men det
er en stor operation.
En anden løsning er at skyde med patroner
som er ladet med filtforladning i stedet for haglskål. Sådanne
patroner er på markedet som skovpatroner, der benytter bløde
hagl der ikke ridser løbene.
Læs også
menupunktet:
"Trangboring til stålhagl"
|