|
Da vi i Danmark gik over til
stålhagl, var vi på mange måder et foregangsland. Der havde været forsøg rundt omkring
i verden, men erfaringerne var begrænset, og danske jægere, eller
rettere deres våben, blev på mange måder blev forsøgskaniner.
Mange af disse våben fik kedelige
skader, som følge af overgangen. De fleste skader var sække i løbene
bag ved trangboringen, men mange fik også alvorlige skader på
lukketøj og baskyler pga. for korte kamre.
Paradoksalt nok ser man aldrig de
skader, som de fleste frygtede mest, nemlig sprængninger i
forbindelse med det højere tryk, som stålhaglspatroner er ladet
med. Det skyldes, at stort set alle våben er produceret med så
meget ekstra styrke i løbene, at de fra fabrikkens side kan holde
til mindst 3 gange det prøvede tryk. Dette bekræftes også hos de
engelske prøveanstalter, der prøveskyder såvel gamle som nye
geværer. De ser stort set aldrig sprængninger, og det til trods
for, at engelsk lov kræver trykprøvning ved selv de mindste
ændringer af løb.
Skal vi forholde os til de skader,
vi oftest ser i forbindelse med brug af stål hagl, så vil det
for det første, være de øgede slid på lukketøj, pga. for korte
kamre (læs evt. om kammer regulering), og for det andet vil det være
sække (udposninger) i løb bag trangboringerne. Disse sække
opstår, når de hårde stålhagl ikke kan give tilstrækkeligt efter
for en for hård trangboring.
Der er megen overtro omkring, hvor
meget trangboring man kan tillade sig at benytte. Det er bl.a.
en almindelig misforståelse, at hvis løbene ligger oven på
hinanden, så kan man, selv med hårde patroner, bruge fuld
trangboring. Grunden til denne misforståelse er sandsynligvis
den, at hvis man bruger udskiftelige chokes (oftest brugt på O/U
våben), har løbene en såkaldt relief foran choken, som skal
hjælpe med til at sikre, at haglskålen ikke fanger choken i sin
flugt ud af løbet. Denne relief sikrer tilstrækkelig plads til,
at ingen skade sker, hvis man bruger stålhagl i selv hårde
trangboringer.
En anden ting man skal være
opmærksom på, er godstykkelsen på løbet. Det siger sig selv, at
en Baikal med ekstremt tykke rør kan holde til mere end et ultra let
engelsk gevær.
Sidst men ikke mindst har haglenes
størrelse og udgangshastighed, meget at sige. Små hagl kan bedre
bevæge sig, når de bliver påvirket af trangboringen.
Udgangshastigheden har også noget at sige fordi, jo højere
acceleration haglene bliver påvirket med, jo højere bliver
trykket på løbsvæggene. Effekten svarer til en vandballon i en
elevator, jo kraftigere acceleration, jo fladere bliver
ballonen.
Dette fænomen forklarer også,
hvorfor man sjældent ser skader på våben, der er blevet brugt på
lerduebanen, hvor man jo bruger svagt ladede stålhaglspatroner
med små hagl.
Hvad skal man så forholde sig til?
Jo, en god regel er, at
trangboringen har ca. den dobbelte effekt ved brug af stålhagl,
som ved brug af blyhagl, og dette falder også sammen med at
grænsen for, hvad man anbefaler som maksimal trangboring ved
brug af stålhagl, nemlig ½, som for stål kan opfattes som 1/1.
Der har gennem tiderne været megen
diskussion om denne grænse; men faktum er, at denne grænse er,
uanset hvad andre er sluppet godt fra med, fastsat af ” Deutsche
Bykchemacher Schule Berlin”, ” National Riffle Association
Gunsmithing School” og ikke mindst Browning, som mærker deres
chokes med en stål-skala og en bly-skala som svarer til denne
omregning.
Opmåling af
trangboring
En trangborings evne til at samle er
meget afhængig af dens udformning, men da det ikke er muligt at
tage højde for alle udformninger af trangboringer, er den bedste
måde at vurdere dens evne til at samle. Hvis man ikke skal
prøveskyde den måles differensen mellem diameteren på løbet
og trangboringens diameter. Nedenfor er optegnet en skala for
hvad en given difference tilsvarer af trangboring.
Det er almindeligt at se skytter bruge
såkaldte trangborings dorne. Disse kan ikke anbefales, de siger
nemlig ikke noget om differencen på løbsdiameter og trangboring;
men kun noget om diameteren på trangboringen. Skulle man kunne stole på en sådan
dorn, forudsatte det, at alle løb har samme indvendige diameter.
Det har de så langt fra. Engelske våben er typisk 18.8mm til
18.9mm og f.eks. østeuropæiske våben typisk 18.2mm. Det siger
sig selv, at en dorn ikke vil kunne måle sådan to våben og komme
med et pålideligt måleresultat. Nedenfor er optegnet en
omregningstabel, der kan bruges til bestemmelse af trangboring.
|
Kal. |
1/1 |
¾ |
½ |
3/8 |
¼ |
1/8 |
|
12 |
0.89mm |
0.64mm |
0.40mm |
0.31mm |
0.23mm |
0.13mm |
|
16 |
0.72mm |
0.51mm |
0.39mm |
0.26mm |
0.18mm |
0.11mm |
|
20 |
0.64mm |
0.49mm |
0.36mm |
0.23mm |
0.16mm |
0.11mm |
|
28 |
0.56mm |
0.41mm |
0.31mm |
0.18mm |
0.13mm |
0.08mm |
|
